Dom for overfald på en parkeringsvagt
25. januar 2010

 

Thisted Dagblad skrev den 23. januar 2010 om en straffesag i anledning af, at en af Parkeringsgruppens P-vagter havde været udsat for en ublid medfart.

Artiklen kan du læse nedenfor.

 


 

Håndtryk efter en voldsdom

UNDSKYLDNING: En p-vagt fik og modtog en undskyldning for et hårdt fingertryk i august

 

THISTED: Det er sjældent, at bilisterne giver de p-vagter, der skriver afgifter, ud et håndtryk.

Men efter en retssag om vold og trusler mod tjenestemand i funktion valgte den 36-årige mand, som havde parkeret uden for reglerne på Nytorv en augustmiddag, at give både hånd og undskyldning.

Det hele begyndte med, at den 36-årige parkerede lige foran en forretning, hvor man egentlig ikke må holde.

Vagten kom forbi og gav besked til personalet i forretningen, at bilen skulle flyttes, men da var den 36-årige i et andet ærinde i en nabobutik.

Nogle minutter efter kom vagten igen og gav beskeden, at "nu skulle det altså være".

Kort efter kom den 36-årige og så sedlen bag vinduesviskeren, og så tog begivenhederne fart, og de to parters forklaringer gik i retten hver sin retning.

P-vagten fortalte, at han var blevet verbalt svinet til og fik til sidst en pegefinger hårdt i maven.

Den 36-årige mente, at han blot havde taget fat i vagtens skulder, og at de vrede ord var givet til de politifolk, som var tilkaldt.

Trods vagten var et hoved højere end den 36-årige, følte han sig så intimideret, at han valgte at tilkalde ordensmagten.

Dommerne vurderede, at selv om borgere som regel er negativt stillede over for p-afgifter, så må man altså ikke føre sig frem på den måde over for p-vagter, der regnes som tjenestemænd i funktion, hvorfor dommeren valgte at lægge mest vægt på vagtens forklaring.

Men da den 36-årige havde meget gode stabile forhold, blev straffen på 14 dages fængsel gjort betinget af 30 timers samfundstjeneste.

Den 36-årige accepterede afgørelsen og valgte også at undskylde over for vagten efter retssagen.

Klik på teksten for at læse hele nyheden
Maj 2016
Februar 2016
Januar 2016
April 2015
Marts 2015
December 2014
Oktober 2014
August 2014
Maj 2014
Marts 2014
Januar 2014
December 2013
Juni 2013
April 2013
Marts 2013
Januar 2013
December 2012
September 2012
Juli 2012
28. juli 2012
28. juli 2012
April 2012
Marts 2012
Februar 2012
Januar 2012
December 2011
November 2011
Oktober 2011
September 2011
Juli 2011
April 2011
Marts 2011
Februar 2011
December 2010
November 2010
Oktober 2010
September 2010
August 2010
Juni 2010
22. juni 2010
Maj 2010
April 2010
Marts 2010
Februar 2010
Januar 2010
Oktober 2009
August 2009
December 2008
August 2008
Februar 2008
Januar 2008
December 2007

Parkeringsgruppen ApS   ·   Vestergade 5, 1., 8000 Aarhus C   ·   70 23 24 25   ·   mail@parkeringsgruppen.dk   ·   CVR: 25 61 70 10