Er P-afgifterne for høje?
22. februar 2011

Det vil enhver bilist, der bliver pålagt en P-afgift, utvivlsomt mene - formentlig uanset afgiftens størrelse.

Afgiften ligger for øjeblikket på private parkeringsområder typisk på kr. 590, hvilket også er tilfældet på langt de fleste af Parkeringsgruppens P-pladser. Enkelte steder er afgiften på kr. 510, hvilket svarer til det beløb, det offentliges P-vagter pålægger for overtrædelse af parkeringsreglementet. Q-Park har fra begyndelsen af 2011 forhøjet P-afgiften til kr. 650 på de fleste af selskabets pladser.

Vil man uhildet overveje rimeligheden af private P-afgifters størrelse, skal man bl.a. erindre

• at det offentlige i en lang årrække fast forhøjede P-afgifterne en gang om året svarende til stigningen i pristallet. Det holdt man - men utvivlsomt kun midlertidigt - op med, da skattestoppet blev indført. Man glemte imidlertid at stoppe inflationen og pristalsstigningerne, og de fleste af de private parkeringsselskaber har derfor set sig nødsaget til i overensstemmelse med det offentliges praksis at lade P-afgiftsniveauet følge de almindelige omkostningsstigninger i samfundet.

• at det skal koste en del mere at få en P-afgift, end det koster at parkere på de dyrere betalingspladser. Ellers kan det betale sig at undlade at putte penge i parkometeret og i stedet spekulere i, at det koster mindre, hvis P-vagten kun noterer en hver anden dag.

• at det offentlige (Folketinget) har besluttet, at det offentlige ikke skal betale moms af P-afgifter, mens private parkeringsselskaber skal. Det offentlige får således det fulde beløb, når en kommunal P-vagt pålægger en afgift på kr. 510. Når et privat selskab pålægger en afgift på kr. 590, får selskabet efter moms kr. 472. Det turde kaldes forskelsbehandling.

• at det offentlige kan pålægge den anden rykkerskrivelse, der udsendes, hvis en P-afgift ikke betales, et rykkergebyr på kr. 250, mens private P-selskaber kun kan beregne sig kr. 100.

• at det offentlige ligeledes har givet sig selv den økonomiske fordel, at man uden dom kan inddrive ubetalte P-afgifter, f.eks. ved lønindeholdelse, mens private parkeringsselskaber først skal have en dom - og ikke kan foretage lønindeholdelse.

• at bilens ejer normalt hænger på den offentlige P-afgift, hvis den, der brugte bilen på forseelsestidspunktet, ikke betaler, mens private parkeringsselskaber kun kan holde sig til brugeren.

• at det koster kr. 500 at blive stoppet uden kørekort og kr. 750, hvis man har glemt at løse billet til S-toget.
 

Klik på teksten for at læse hele nyheden
Maj 2016
Februar 2016
Januar 2016
April 2015
Marts 2015
December 2014
Oktober 2014
August 2014
Maj 2014
Marts 2014
Januar 2014
December 2013
Juni 2013
April 2013
Marts 2013
Januar 2013
December 2012
September 2012
Juli 2012
28. juli 2012
28. juli 2012
April 2012
Marts 2012
Februar 2012
Januar 2012
December 2011
November 2011
Oktober 2011
September 2011
Juli 2011
April 2011
Marts 2011
Februar 2011
December 2010
November 2010
Oktober 2010
September 2010
August 2010
Juni 2010
22. juni 2010
Maj 2010
April 2010
Marts 2010
Februar 2010
Januar 2010
Oktober 2009
August 2009
December 2008
August 2008
Februar 2008
Januar 2008
December 2007

Parkeringsgruppen ApS   ·   Vestergade 5, 1., 8000 Aarhus C   ·   70 23 24 25   ·   mail@parkeringsgruppen.dk   ·   CVR: 25 61 70 10