Nyheder

Højesteret har den 4. marts 2010 afsagt dom i en sag mellem Europark og en bilist. Sagen drejede sig om, hvorvidt Europark var berettiget til at kræve det lovbestemte rykkergebyr på kr. 100 af bilisten, der bestred at have modtaget det kontrolkort, som Europark havde placeret på hans bil.

Nedenfor kan du læse www.domstol.dk’s referat af sagen på http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/ Parkeringsselskabkunneikkekraeverykkergebyr.aspx.

På den anførte side kan du downloade hele dommen.

Parkeringsgruppen har ikke pålagt den første rykkerskrivelse i restancesager rykkergebyr i flere år og forventer derfor ikke at kunne mødes med berettigede tilbagebetalingskrav.

F.s.v. angår de parkeringsselskaber, der har opkrævet dette gebyr, er det Parkeringsgruppens opfattelse, at flere grundbetingelser skal være opfyldt, for at tilbagebetaling eventuelt kan komme på tale:

- Bilisten skal kunne identificere den relevante kontrolafgift.

- Kravet må ikke være forældet.

- Kontrolkortet skal faktisk være bortkommet, inden bilisten kom tilbage til bilen. Det vil ikke være risikofrit i strid med sandheden at påstå, at man ikke har set kontrolkortet.

- Man må ikke i sin tid bare have betalt kontrolafgiften og rykkergebyret. Tog man ikke forbehold for at kræve rykkergebyret tilbagebetalt eller på anden måde betalte under protest, kan man ikke nu kræve gebyret retur.

----------------------------------------------------------

Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening som mandatar for Europark A/S
mod
FDM som mandatar for A

Et privat parkeringsselskab kunne ikke kræve rykkergebyr på grundlag af et girokort, der var anbragt under vinduesviskeren på en bil, da ejeren af bilen nægtede at have modtaget girokortet

A blev af et privat parkeringsselskab pålagt at betale 510 kr. i kontrolgebyr for parkering i strid med forskrifterne på en privat parkeringsplads.

En ansat i parkeringsselskabet placerede i den forbindelse et girokort under vinduesviskeren på A’s bil. Da A ikke betalte kontrolgebyret, inden den på girokortet fastsatte frist, sendte parkeringsselskabet et første rykkerbrev og krævede, at A skulle betale 100 kr. i rykkergebyr for den manglende rettidige betaling. Senere sendte selskabet ham en yderligere rykker, og derefter sendte selskabet fordringen til inkasso. A nægtede imidlertid at betale det første rykkergebyr, idet han henviste til, at han aldrig havde modtaget girokortet
.
A bestred ikke for Højesteret, at han havde parkeret i strid med forskrifterne, og at han derfor skulle betale kontrolgebyret på 510 kr. samt ét rykkergebyr og inkassogebyret, men han nægtede at betale de 100 kr. for det første rykkerbrev.

Det centrale spørgsmål var derfor, om placeringen af girokortet under vinduesviskeren i sig selv medførte, at girokortet måtte anses for været kommet frem til A, idet parterne i øvrigt var enige om, at girokortet ikke længere sad på bilen, da A vendte tilbage til denne.
Højesteret fastslog, at placeringen af et girokort under vinduesviskeren på en bil ikke i sig selv indebærer, at påkravet i girokortet kan anses for at være kommet frem til føreren af bilen. Parkeringsselskabet kunne derfor ikke med henvisning til påkravet i girokortet fastholde kravet om et rykkergebyr for det første rykkerbrev.

Landsretten var nået til samme resultat.